Jeg var først på sprogkursus i Sestri Levante (ABC School) og derefter på vandreferie med Gjøa travel. Sestri Levante ligger ca 50 km syd for Genova ud til kysten. Sestri Levante er en hyggelig by (20.000 indbyggere - langt flere italienere end turister). Alle mine billeder fra de to uger kan ses i en google mappe. Herefter tog jeg toget fra Sestri til Levanto, hvor jeg havde en ekstra overnatning før Gjøa-gruppen kom fra Danmark. Levanto er ligesom Sestri en dejlig by som ikke er proppet med turister som byerne i Cinque Terre (som man nærmest må fraråde at opholde sig i bortset fra togstationerne). Første vandredag gik fra Levanto over Punta Mesco til Monterosso med besøg i et franciskanerkloster. Nogle fortsatte turen til Vernazza.
Næste dag var udflugt til Santa Margherita og Portofino. Med tog til og fra Santa Margherita. Parco Regionale di Portofino er rigtig flot og kysten ligeså. Portofino og kyststrækningen var overfyldt med mennesker.
Tredje vandredag var en rundtur fra Levanto op til landsbyen Montaretto og ned igen til Bonassola. En fredelig, uturistet rute som afsluttedes gennem tunnelerne langs havet til Levanto
Den næste dag havde jeg fået en infektion med feber så jeg måtte blive hjemme. Turen gik til den lokale top Rossola. a/br> Men dagen efter var jeg heldigvis frisk igen så jeg kunne være med på vandreturen fra Manarola til Vernazza igennem Volastra og Corniglia. Nogle af de berømte Cinque terre. Der var flere på vandrestierne, og byerne var stoppede med turister - langt flere end da jeg gik den for mange år siden. Men området er meget smukt. Sidste vandredag gik fra Campiglia til Riomaggiore (vi kørte med bus til Campiglia). En flot tur ned gennem skove, olivenlunde og vinmarker.
|